|
I SELECTED HAIR vil vi altid have elever på forskellige trin. Vi mener det er vigtigt for vores fag, at der hele tiden bliver uddannet nye dygtige frisører og derfor gør vi meget for at vores elever bliver allround uddannet, så de kan klare enhver behandling.
En frisør uddannelse tager ca. 4 år. Normalt vil en elev skulle finde en læreplads først. Derefter tager eleven på et skoleophold som varer 20 uger og efterfølgende skal hun/han være 3 mdr. i salonen på prøvetid.
Eleven skal gennemføre og bestå otte skoleperioder og derefter til sidst op til den endelige svendeprøve som varer to dage. Vi har valgt i vores salon, at eleverne skal i gang med modeller fra start af. På denne måde føler vi at eleverne bliver dygtigere og har god tid til at få masser af erfaring inden de bliver udlærte.
Så allerede den første uge eleven er i salonen, vil hun/han have modeller til hårvask, bryn og vipper. Eleverne træner på modeller indtil at vi mener at hun/han er dygtig nok til at stå med behandlingen selvstændigt.
Vi vil typisk træne eleverne op i følgende rækkefølge:
- Hårvask
- Bryn og vipper
- Føntørring/styling
- Opsætning
- Farvning/striber
- Herreklip
-
Permanent
-
Dameklip
Når eleven har modeller i starten er det GRATIS, efterfølgende vil hun/han tilbyde behandlingerne til elevpriser. Priserne stiger eftersom eleven kommer længere i sin læretid. Når en elev er på sit 4. læreår, vil hun/han følge den almindelige Prisliste. På dette tidspunkt skal eleven gerne kunne udføre alle behandlinger på samme tid som en uddannet frisør. Så det sidste år bruger eleven på at få erfaring og forberede sig på, at hun/han snart skal være assistent.
Vi sætter stor pris på vores elever, og synes det er en ære at få lov at uddanne fremtidens frisører. |